En meget gammel cask strength whisky fra det Glasgowbaserede destilleri Auchentoshan – et af de få skotske destillerier som udfører triple distillation.
Duft
Utroligt blomstret – forårsskov og moden frugt.
Smag
Meget blomstret - rosenblomster, vilde bær og modne ferskner. Sød og cremet.
Eftersmag
Syrlig – garvesyre, sandeltræ, overmodne bananer og kandiserede appelsiner.
70cl - 61,3%
Auchentoshan er et Glasgowbaseret destilleri, hvis historie strækker sig helt tilbage til 1823. Destilleriets slogan lyder ”Distilled Different”, med andre ord: ”En anderledes destillering”.
Helt konkret afspejler dette sig i, at alle destilleriets produkter er Triple-distilled (”Tredobbelt-Destilleret”). Dette betyder ganske enkelt, at whiskyen efter den sædvanlige anden destillering destilleres en yderligere gang, hvilket resulterer i en lettere og mere afrundet smag. Triple-distillation associeres normalvis med Irish Whiskey, men Auchentoshan og enkelte andre skotske destillerier anvender også metoden.