Mamete Prevostini Corte di Cama Sforzato, 2018, er en vin fra Valtellina-regionen i det nordlige Italien. Denne vin er lavet af Nebbiolo-druer, der er håndplukket fra stejle skråninger i Alperne. "Sforzato" betyder "forstærket" på italiensk, hvilket indikerer en intens og kraftig stil.
Denne vin er kendetegnet ved sin dybe rubinrøde farve og komplekse aromaer af røde bær, blomster og krydderier, med undertoner af tjære og læder. Smagen er rig og fyldig med modne tanniner og en lang, vedvarende eftersmag.
Mamete Prevostini Corte di Cama Sforzato, 2018, er en vin, der ofte nydes bedst efter nogle års aldring i flasken, da den har potentiale til at udvikle sig yderligere og blive endnu mere kompleks med tiden. Det er en elegant og imponerende vin, der passer godt til kraftige kødretter og modne oste.
Sforzato, eller Sfurzat på lokal dialekt, er en unik specialitet fra Valtellina-dalen i Lombardiet. Den går I al sin enkelhed ud på, at man tager sine druer af Nebbiolo-sorten (kendt fra Barolo) og tørrer dem i flere måneder, ligesom vinbønderne gør i Valpolicella, når de skal lave Amarone. Med denne type får man simpelthen det bedste fra både Barolo og Amarone i én flaske. -Og det er godt! Al fylde, saft og kraft fra Amarone, men med Nebbiolos røde frugt og elegance.
Vinen her er produktet af stor kærlighed og omhyggelighed. Høsten foregår ved hånd og man udvælger kun de bedste og sundeste klaser. De høstes i små kurve med kun op til 4-5kg druer (20-25kg er normalt mange steder), så man undgår at beskadige klaser og druer. Herfter tørres klaserne i over to måneder, hvorefter der igen sorteres, men denne gang ikke per klase, men per drue! Alle druer, der ikke har klaret den lange tørring uden at sprække, sorteres fra, så kun de bedste slipper gennem nåleøjet. Herefter blid afstilkning og presning efterfulgt af gæring ved lav temperatur på stål inden malolaktisk gæring og lagring finder sted på egetræsfade.
Farve: Mediumdyb granatrød.
Duft: Intens duft af frisk, rød frugt, frugtkompot og tørrede bær, tørrede blomster og krydderier.
Smagsnoter: Meget stor fylde, men samtidig med en vis elegance og rød frugt. Stor koncentration og tyngde, men alligevel saftig. Strålende eksempel på Sforzato.
Serveringsforslag: Nyd den ved cirka 16 grader efter et par timers dekantering eller gem den i mindst 10-15 år fra høståret. Serveres til de rigere kødretter som vildt, marmoreret oksekød, sammenkogte retter, kraftigere oste og måske som et kuriosum, så går den helt fantastisk til dansk julemad.
75cl - 16%