Decelle Villa Hautes-Côtes de Beaune Les Champlains er en rødvin fra Bourgogne lavet på 100% Pinot Noir. Druerne dyrkes uden sprøjtemidler og kommer fra marken Les Champlains, som har en suveræn placering lige ”over” Savigny-lès-Beaune. De høstes ved håndkraft og presses i Decelle Villas vineri i Nuits-saints-Georges. Gæringen foregår med den gær, der naturligt findes på drueskallerne i store fade (500 liter).
Farve: Rubinrød.
Duft: Dufter helt rigtigt af elegant og kølig frugt: næsten modne jordbær, kirsebær, viol og peber.
Smagsnoter: I smagen fortsætter den knasende røde frugt – tænk hindbær, skovjordbær og så et strejf af salt mineralitet.
Serveringsforslag: Bør nydes let afkølet (cirka 15 grader). Prøv den for eksempel til anderillette eller en god shepherd’s pie!
75cl - 13%