Neisson 21 year

Neisson 21 year

11.700,00 DKK

(inkl. moms)
Vægt: 1.7 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.

Neisson 21 Years Old er én af det lille destilleris absolut fineste aftapninger. Hele 21 år har den tilbragt på fad i Martiniques tropiske klima (hvor fordampningen ligger på mellem 10 og 12% om året!). Og dog er der ikke tale om at egetræet har ”overtaget”! Rommen er i perfekt balance, ekstremt kompleks og ganske enkelt en kæmpe oplevelse at smage. Tappet ved 45,3%, som med al sandsynlighed er fadstyrke.

Farve: Dyb gylden.
Duft: Gudeskøn duft med mange florale noter, fx mælkebøtte, liljer og kaprifolie. Længere nede kommer frugt som mango og abrikos.
Smagsnoter: Flot struktur. Noter af kaffe, chokolade, safran og mandarin. Meget lang eftersmag.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Neisson er en af verdens mest respekterede producenter af rhum agricole. Destilleriet ligger i Le Carbet på Martinique, syd for den berømte vulkan Mont Pelée, og har sine egne sukkerrørsmarker, men samarbejder også med omtrent 15 andre plantager for at stille sit behov. Destilleriet startede produktionen i 1932, og laver rom efter alle AOC’ens forskrifter, hvilket blandt andet betyder gæring på frisk sukkerrørssaft (ikke melasse), ingen tilsat sukker og ingen ”snyd” med alderen. Til lagringen bruger man både gamle bourbonfade og fade af fransk Limousin-eg. Fordampningen (den såkaldte Angel’s Share) ligger på 10-12% om året.

 

70cl - 45,3%