Kopke 10 Years Old White Port er en lækker hvid portvin fra det anerkendte portvinshus Kopke. Denne portvin er blevet lagret i 10 år, hvilket giver den en dybde og kompleksitet i smagen.
Den har en lys farve med gyldne toner og en forførende aroma af tørret frugt, nødder og blomster. Smagen er fyldig og velafbalanceret med noter af honning, citrusfrugter og krydderier, der giver en behagelig og lang eftersmag.
Kopke 10 Years Old White Port er velegnet som aperitif eller som et lækkert supplement til desserter såsom ost eller søde kager. Den kan nydes afkølet eller ved stuetemperatur, alt efter præference. Det er en fornøjelse for ganen og en fin ledsager til enhver hyggelig stund.
En aldeles fremragende fadlagret hvid port i en kvalitet, som Kopke har kunnet opnå ved at anvende en for klassen høj gennemsnitsalder i blandingen. Desuden trækker man på husets århundredlange erfaringer med fadlagrede portvine, hvor Kopke tilhører en lille elite.
Idet portvinen alene er lavet på grønne druer (bl.a. Malvasia Fina, Viosinho, Gouveio, Codega o.a.) fornemmes lagringen i særlig grad, da druernes aftryk er mindre synlige i aromabilledet end en tilsvarende Tawny. Som med andre fadlagrede portvine med aldersangivelse, er denne hvide port et sammenstik af en lang række årgange fra Kopkes imponerende beholdning af gamle fade. Chief Blender, Pedro Sá, fortæller, at gennemsnitsalderen på vinen ligger et sted mellem 10 og 20 år, hvilket forklarer intensitet, kompleksitet og en ’løftet’ syre, der er langt over, hvad man kan forvente af en 10 år gammel portvin.
Duft og smag er intens med et herligt potpourri af tørret frugt, Crème Brûlée, nødder, røg, muskat, cedratskal, pomerans, samt en underliggende frugt på 2. violin med galia-melon og syltepære. Sødmen er flot matchet af syren, så helheden fremstår med den rette tyngde. Eftersmagen har forbilledlig længde.
Serveres ved 12-15° af et godt hvidvinsglas, mens man undres over, at man ikke har drukket denne vin før nu.
de maksimale 6 stjerne i Berlingske Tidende
"Men er man tilstrækkeligt velbevandret i portvin, kender man til de hvide perler fra Casa Da Silva, Krohn og Kopke. Sidstnævnte har vi smagt et vidunderligt eksemplar af i denne uges test, og den får nærmest juleenglene til at sjunge. Jeg er helt klar over, at jeg kommer op at skændes med samtlige portvinseksperter her i landet, når jeg påstår, at den hvide er den bedste af dem alle! Men white port kan bare noget helt særligt, når det er godt lavet.
Det er friskere og har et mere levende syrespil, noget, der gør det umådelig spændstigt og luftigt i munden.
Indrømmet: går man efter tyngde og koncentration, så langer man ud efter vintage port, men er man til det lette og elegante, snupper man en hvid fra en god producent -som nu for eksempel Kopkes 10 års.
Tro ikke, at hvid portvin altid er helt hvid eller klar som de billige mormor-udgaver. Med tiden bliver de mørkere og går over i det teglstensfarvede ligesom en tawny. Ja, rent faktisk kan det være svært at skelne en gammel hvid fra de røde, men syren og letheden er ikke til at tage fejl af.
Normalt har jeg intet problem med at indstille indtaget af portvin, men her kan jeg ikke få nok. Hurra for Kopkes 10 års, der er en gang flydende jul på flaske. Måske kommer den en uge for sent til juleknaset, men pyt. Den kan drikkes året rundt - det er godt!"
“Helt vidunderlig duft af mandel, rosin og fløjlsblød bamselinesødme. Rig, intens og samtidig elegant portvin med en umådelig syrefriskhed. I særklasse fremragende portvin. Det er godt!”
Jancis Robinson: 10 Year Old is exceptionally good value for an extremely complex wine.
Robert Parker 90 points