Andresen 10 Years Old White 50 cl. leveret i gaverÝr

Andresen 10 Years Old White 50 cl. leveret i gaverÝr

Stykpris v/ 1 stk. 124,00 DKK

Stykpris v/ 3 stk. 119,00 DKK Stykpris v/ 6 stk. 114,00 DKK

(inkl. moms)
Vægt: 0.9 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

 

Med Álvaro van Zeller om bord som vinmager har man forfinet de hvide portvine med aldersindikation. Hvor man førhen alene klassificerede de hvide portvine efter deres sødmegrad, er der i dag en bred vifte af hvide kvalitetsportvine, der uden mindreværdskomplekser tager kampen op med de andre prestigiøse kategorier.

 

Andresen 10 Years Old White Port er blevet til med druer fra Cima Corgo og Douro Superior, og består af Códega, Malvasia Fina, Rabigato og Arinto. Men efter at have tilbragt 10 år på 600 liters fade har druernes oprindelige karakter over tid veget pladsen for ædle lagringsaromaer. Eftersom hvid portvin – modsat tawny – antager alder/oxidation straks efter vinifikationen, har man med en 10 års hvid portvin et produkt med et markant alderspræg, hvilket også fremgår af den dybgyldne farve.

 

Duft og smag er en intens oplevelse af korender, syltet abrikos, kanel, syltet appelsinskal, valnød og honning. Sødmen er bestemt til stede, men den er smukt afbalanceret via en lækker syre. Vinens lagring har gennem fordampning givet en koncentreret vin med stor længde – helt uden forstyrrende mislyde; alt er på rette plads i denne vin.

 

Lad være med at blande denne 10 års hvide portvin med tonic i troen på, ens portonic bliver endnu bedre end standardversionen - det gør den ikke!

Find i stedet hvidvinsglasset frem og nyd den, let afkølet,  enten solo eller til crème caramel, crème brûlée, nøddetærte eller foie gras terrine.

Efter åbning holder vinen sig 2-4 uger – længst på køl.

 

Tappet på 50 cl. flasker og leveres i gaverør.