Smith & Hook Proprietary Red Blend 2014

Smith & Hook Proprietary Red Blend 2014

Stykpris v/ 1 stk. 249,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. 239,00 DKK

(inkl. moms)
Vægt: 1.7 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.

Dette blend er californisk vin, når det er bedst: med sund frugt uden at være for poleret eller strømlinet; bare rigtig dejlig vin med både kompleksitet og drikbarhed.

 

Blendet består af merlot, petite sirah og malbec samt en anelse cabernet sauvignon. Druerne hentes fra terroirs i Santa Lucia Highlands (malbec), San Antonio Valley (merlot, petite sirah), Paso Robles (cabernet) og Arroyo Seco (merlot, petite sirah), der med deres forskellige karakteristika giver et smukt blend, der forener kraft og elegance.

 

Vinmager, Paul Clifton, der selv er født i området, har nu i snart 15 år stået for vinifikationen. Han foretrækker brugen af franske egefade, der giver de rette tanniner og modning af vinen uden at tilføje den overdreven fadsmag. Til Smith & Hook Proprietary Red Blend er der anvendt 2/3 nye egefade, hvori vinen tilbringer godt to år af dens opvækst.

 

Duft og smag udviser struttende sunde skovbær, mørke kirsebær, espressobønner, cedertræ og lidt varme krydderier i form af kanel samt grusede mineraler. Vinen har fylde uden at blive tung. Som ung udviser vinen tæt, men elegant frugt og fint slebne tanniner i korn 400 på sandpapirsskalaen.

 

Selv om denne vin vil udvikle sig harmonisk mere end et årti frem, så er der for nuværende stor nydelse. Om man drikker den nu eller lægger den i kælderen for at afvente lagringsaromaer bør komme an på, om man er til mere opulent, hedonistisk frugt eller har hang til mere subtile, tobakkede lagringsaromaer. Et er sikkert: Smith & Hook Proprietary Red Blend vil præstere på højt niveau gennem hele modningsperioden.

 

Vi anbefaler at servere vinen ved 16-19° af et meget rummeligt ’Bordeaux-glas’

 

90 points + ’Editor’s Choice’ Wine Enthusiast