Argala Gin

Argala Gin

349,00 DKK

(inkl. moms)
Vægt: 1.8 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.

Argalà Gin er en italiensk gin inspireret af den piemontesiske likør eller aperitif, génépi. Likøren får sin karakteristiske smag fra urter i bynke-familien, og det er også en blomst i bynkefamilien, der, udover enebær selvfølgelig, præger ginnen, sammen med blandt andet vanilje, korianderfrø og peber. Den er tappet ved 45% alkohol.

Farve: Klar.
Duft: Fyldig og floral duft med et touch af honning.
Smagsnoter: Smagen har masser af ”urtethed” med grønne enebær, malurt (dog ikke voldsomt bitter) og korianderfrø.

Serveringsforslag: Kan nydes rent, med tonic eller i cocktails.

 

Bag Argalà finder man de to venner, Enrico og Piero. Deres amari, likører, gin og pastis er inspireret blandt andet af vennernes mange vandreture i Piemontes bjerge, og siden 2018 har de selv dyrket urterne og blomsterne, som de bruger, i skyggen af bjerget Bisalta. Hele eventyret startede i 2011 med deres første kreation: en pastis, en ode til vennernes tætte kulturelle og familiære forbindelse til Frankrig og en farfar, der altid drak pastis ved ”aperitivo-timen” på landsbyens torv. Senere er en række andre likører fulgt efter. Det kræver ikke mange prøvesmagninger før man begynder at forstå navnet, argalà, som på Enrico og Pieros dialekt betyder ”at være tilfreds”.

 
70cl - 45%
 
se lækker GT HER